KROENS HISTORIE

Kroens historie
En lille bid af historien om Hørby Færgekro

Lige ud til Holbæk Fjord ligger Hørby Færgekro, hvis historie rækker mere end 800 år tilbage i tiden. Færgekroen er første gang registreret i 1730, hvor rejsende anvendte kroen som hvilested.

Kroejer Holger Hansen underskrev d. 5. maj 1956 en kontrakt med Saga Film, om at optagelserne til lystspillet Færgekroen med Ove Sprogø, Dirch Passer og Kjeld Petersen kunne optages på Hørby Færgekro for den store sum af 3.000kr. De indgik også en aftale om, at forårsmalingen af færgekroen skulle udsættes. Til gengæld blev Sprogø og Passer sat i gang med malergrejet under optagelserne. Færgekroen er ikke den eneste gang kroen har ageret kulisse. Tilbage i år 2000 var kroen også lokalitet i afsnit 8 og 9 i sæson 1 af den populære tv-serie Rejseholdet.

Den gamle kro blev ødelagt under en brand i 1968. Den blev genopbygget i en tidstypisk arkitektonisk stil med flade tage. Senere blev der også tilbygget en keglebane, som blev flittigt brugt af lokalbefolkningen og kroens gæster. Her var godt gang i både kegler, dansegulv og baren i weekenderne.

Mellem Hørby Havn og Holbæk Havn sejlede en lille færge fra 1898 og frem til 1972 med både skolebørn og turister på udflugt. Efter 50 års fravær blev færgeoverfarten genoptaget i 2022 med Hørby Båden. Det er en lille eldrevet båd med solpaneler på taget, som sejler over fjorden i sommerhalvåret.

I 2021 fik kroen nye ejere, herefter har den fået en gennemgribende istandsættelse. Rundt omkring på kroen findes billeder fra Tuse Næs Lokalhistorisk Forening af kroen og færgerne.

DET SKER

Idyl ved vandet. Kroophold for 2

Kroophold – Idyl ved vandet

12. august 2024 - 30. september 2025

Valentinesophold – lige ved vandet

9. februar - 16. februar

FlæskeFestival Ad Libitum

27. februar kl. 17:00 - 21:30

UDSOLGT// MusikBanko – ABBA & svenskerne

7. marts kl. 18:00 - 8. marts kl. 01:00

Påskefrokost – lige ved vandet

17. april kl. 12:00 - 21. april kl. 16:00