TUREN OVER NÆSSET FØR DÆMNINGEN

Færgefarten over Holbæk Fjord forkortede vejen for Næsboerne til købstaden Holbæk med mange kilometer. Dette var af stor betydning, da turen i bedste tilfælde foregik i hestevogn men ofte på gåben.

Før Audebodæmmningen blev anlagt i 1874, tog rejsende, som skulle til eller fra Odsherred, turen over Tuse Næs for at undgå den lange vej uden om Lammefjorden. Der gik en sti fra Hørby i til Kisserup Kro, hvorfra der var færgefart til Kongsøre Næbbe. Stien blev kaldt Tingstien. Tog man den lange tur til fods og havde brug for en pause, var der en kro i Udby, hvor der var mulighed for at hvile fødderne.

Mange valgte herefter at søge hvile på Kisserup Kro. Somme tider var der ikke plads på kroen, og de rejsende måtte i stedet sove i kostalden. Her kunne man sove for 2 skilling, hvis man var villig til at sove bagved køerne. Ville man hellere sove foran køerne kostede det 4 skilling.

FÆRGEFART FRA HØRBY

Det tidligste tegn på færgefart over Holbæk Fjord er 13. marts 1328. Her berettes det, at 30 mennesker er druknet i fjorden, og dette kunne tyde på at der foregik overfart mellem Holbæk og Tuse Næs.

Senere har vi beviser på færgedrift i form af fæstebreve mellem godsejeren på Hørbygård og fæstebønder med bolig i færgehuset i Hørby.

Frem til 1896 var det to mindre sejlbåde, der hørte til færgehuset. Da F.C. Sørensen blev ansat som Færgemand, anskaffede han sig en dampbåd med navnet Dagmar. Færgefarten levede dog ikke op til forventningerne og Dagmar blev pensioneret allerede året efter. Samme efterår bestilte Hørbygårds ejer et nyt stort dampskib med plads til 73 passagerer. Dette skib fik navnet Hørby, men er alle dage blevet kaldt Hørbybåden, og fra den 20. august 1898 var der igen færgefart mellem Holbæk og Hørby, nu med L.P. Pedersen, som forpagter.

Når en læge eller jordemoder på denne tid skulle med færgen til næsset, var det færgekroens forpagter, som skulle sørge for, at en vogn blev gjort klar med en hest spændt for, til at fragte lægen ud til patienten. Hvis dette var tilfældet, blev der, når færgen var halvvejs over fjorden, tudet med hornet en enkelt gang. Var der behov for at spænde to heste for vognen, blev der tudet to gange med hornet.

Skipper Carlsen havde været maskinmester på Hørbybåden, gennem mange år, før han under krigen blev bestyrer. I hans tid kom der gasgenerator på båden, hvilket erstattede den tidligere dieselmotor fra 1928. Dette fungerede efter hensigten, men havde den konsekvens at Carlsen to gange var tæt på at blive forgiftet af generatoren.

Som biler blev allemandseje, blev det nærmest umulige at drive en god forretning på færgefart og i 1966 besluttede den daværende ejer sig for at sælge Hørbybåden og indstille færgefarten.
I november 1967 forsøgte man igen med en ny færge med navnet Vita, men færgefarten blev igen indstillet i april året efter.

FRA FÆRGEGÅRD TIL FÆRGEKRO

Hvor Hørby Færgekro ligger i dag, har der sandsynligvis været gård indtil starten af 1700-tallet. Her indsatte kammerherren en fæstebonde, som blev udvalgt blandt Næssets beboere til at være den bedst egnede.

Den første fæstebonde på færgegården var Laurs Andersøn i 1702. Han var pålagt at holde huset og to både i stand, samt transportere tjenestefolk fra Hørbygård til og fra Holbæk i hverdagene og hente post i Holbæk om søndagen. Til gengæld havde han bolig og måtte tage penge for at transportere andre folk eller gods over fjorden. De næste færgemænd fik flere opgaver og skulle nu transportere forskellige slags vare både til og fra godset. Gennem 126 år, frem til 1896, var opgaven i den samme familie, som havde fæstet i 5 generationer.

I 1730 blev det registreret, at der blev drevet smugkro på færgegården. Det blev opdaget, at det ikke kun var de rejsende, der benyttede forplejningen på stedet – også de lokale var begyndt at komme for at mødes og spise. Herefter blev gården til Hørby Færgekro.

Til færgekroen hørte der kun en kålhave, hvilket gjorde det attraktivt samtidigt at fæste anden jord. Godsejeren på Hørbygård, var dog ikke tilfreds med af færgemanden fæstede jord, som ikke var Hørbygårds. Derfor blev der i 1736 indført en bestemmelse i fæstebrevet, som forhindrede dette.

Efter indkøbet af Hørbybåden i 1898, gik det godt med forretningen og der blev udvidet. Der blev bygget en købmandsbutik og færgegården blev fornyet. Der blev også opført en dansepavillon bag kroen, hvor der var plads til, at omkring 300 mennesker kunne samles. Her blev holdt fester og samlinger, og særligt i pinsen og ved grundlovsdag var mange mennesker.
Det var ofte folk fra Holbæksiden som kom til disse arrangementer og de blev alle sejlet over i Hørbybåden. For at kunne rumme så mange mennesker havde Hørbybåden en stor båd bundet på siden, og denne blev kaldt Christian den Niende.

STORHEDSTID OG FEST PÅ KROEN

Når bønderne på Tuse Næs i starten af 1900-tallet skulle fragte deres grise til slagtning, blev grisene først fragtet til Hørby og herefter sejlet til Holbæk med færgen. Ved ankomst blev de jaget op på færgebroen og videre op gennem gaderne i Holbæk op til slagteriet.

Der kunne til tider holde en kø af vogne på vejen til Hørby Færgekro, som ventede på at læsse sine dyr af. Når de nåede ned til gården, kom læredrengen fra købmanden ud og tog imod dosmersedler fra bøndernes hustruer, så de kunne få vare med hjem.
Når dyrene var aflæsset, blev hestene spændt fra vognen og bønder og husmænd begav sig ind i krostuen for at spise. Her var folk samlet fra hele næsset, og det blev et sted for deling af alt, hvad der rørte sig. Her blev ofte også plads til et spil kort og drikke et par små sorte.
Kromanden havde altså en fin forretning og havde dertil omkring 14 tønder land til landbrug. Han havde ofte 7-8 mænd ansat til at passe det hele og dertil en masse piger i selve kroen.

Med tiden fik nogle lokale folk den ide, at de også ville have del i forretningen på Hørby Færgekro, og tilbød at købe kroen. Det blev til, at der i 1919 blev oprettet et aktieselskab, som alle interesserede beboere på Tuse Næs kunne købe aktier i fra 100 kroner.

Herefter blev der lavet en del forandringer. Købmandsbutikken blev først solgt fra i 1920. Herefter blev en større istandsættelse af kroen igangsat og tilhørende jord blev solgt fra.

Under istandsættelsen blev staldene revet ned og der blev bygget gæsteværelser med 22 sengepladser i stedet. Der blev også bygget nyt indgangsparti og en veranda ud mod fjorden. Det gamle loft herfra fandt vi under den seneste renovering. Loftet eksisterer stadig inden under den nuværende konstruktion.

Der blev ansat en forpagter, som havde forstand på hoteldrift, men det viste sig at være en dårlig idé. Han rejste og efterlod en stor gæld til aktieselskabet, som nu også var udfordret af, at der var kommet biler til Tuse Næs, som kørte uden om fjorden og dermed undgik færgekroen. Færgekroen kom på tvangsauktion og aktiehaverne mistede alt det de havde lagt i kroen.

KROEN I NYERE TID

I 1968 brændte kroen ned, hvorefter den blev genopført i den form vi ser i dag med det flade tag. Senere blev der også bygget en keglebane, som var flittigt brugt af lokalbefolkningen.

Der er stor forskel på bygningen fra den gang, som det ses på billederne, men der er flere steder på kroen spor af den gamle konstruktion. Under renoveringen i 2022 dukkede flere detaljer op, og der blev fundet gammelt service og gamle menukort mm. Senest i 2025 i forbindelse med renovering af den gamle lejlighed mod parkeringspladsen, som nu er kontorbygning, kunne det ses, hvordan større dele af væggene består af de gamle soltørrede mursten.

I de seneste årtier har færgekroen flere gange været tæt på at blive revet ned eller bygget om. I 1987 var der tale om at Hørby færgekro måske skulle være flygtningecenter, og i 2001 blev der skrevet i Holbæk Amts Venstreblad om flere potentielle planer med bygningen. Kroen blev både overvejelet som lokation for en ordblindeskole, og et lejlighedsbyggeri.
Heldigvis bestod Hørby Færgekro, som et sted på Tuse Næs hvor folk kan samles.

I 1988 blev Kisserup Enge Grundejerforenings 25 års jubilæum fejret på kroen. Både Kisserup Vandværk og ”Super 1”- købmandsforretningen i Kisserup havde sendt en kurv med vin, blomster og andet godt, som tak for det gode samarbejde.
Mens medlemmerne spiste, kom to unge drenge ind i baren, hvor kurvene stod, og bestilte to øl. De faldt i snak med servitricen og efter et stykke tid delte de en idé med hende. – Vi vil festliggøre aftenen. Om lidt sejler vi ud i en båd og affyrer et større festfyrværkeri på fjorden – til ære for grundejerforeningen. Og så sejler vi i land og overrækker de to vinkurve.

Servitricen synes at det var en glimrende idé, og aftalte at de to drenge kunne afregne for deres øl senere. Hun ventede længe på, at fyrværkeriet skulle begynde, men det gjorde det aldrig. Derfor måtte man efter festen lede efter de to drenge, som jo stadig havde en regning i baren og takke giverne af kurvene, som man aldrig fik glæde af. Der blev den følgende dag berettet om dramaet i en avisartikel med overskriften ”Fest og Fup og Kurvekup”

HØRBY FÆRGEKRO SOM FILMLOKATION

I 1956 blev Hørby Færgekro kulisse for lystspillet Færgekroen. I filmen ejes færgekroen af de to gode venner, Erik Hansen (Dirch Passer) og Lars Tofte (Ove Sprogøe). De ejer også en lille færge, som holder dem i forbindelse med fastlandet.

Direktøren for Saga Film var begejstret for Hørby Færgekro med dens omgivelser på Tuse Næs, samt den lille færge Hørby. Filmselskabet havde ledt i alle afkroge af landet efter en færge, som havde den rette størrelse og alder til formålet, før de fandt Hørby, som var netop så lille og hyggelig, som den skulle være.

Kroejeren Holger Hansen gik med til at udleje færgen for 3.000 kroner, men han var mere i tvivl, når det kom til kroen. I begyndelsen af filmen skulle færgekroen se lidt forfalden ud, og kroejeren ville derfor være nødt til at udsætte forårsmalingen, hvis den skulle bruges i filmen. Saga film lovede til gengæld at Dirch Passer, Kjeld Petersen og Ove Sprogø nok skulle kalke kroen. Og sådan blev aftalen.

Filmoptagelserne skabte interesse i lokalområdet, særligt da det blev kendt at der ville blive brugt lokale statister i nogen scener. Dette var blandt andet tilfældet i scener, hvor der skulle være passagerer på færgen.
En dag ankom to børn på 6-7 år med deres autografbøger og henvendte sig til Ove Sprogø. Han var overrasket over at blive genkendt og spurgte dem derfor om de var fra København. „Nej vi er fra Danmark“, svarede de ufortrødent. Og det måtte han lige sunde sig lidt over.

Det gamle sort/hvis lystspil vises med jævne mellemrum her på kroen, og er et tilløbsstykke hver gang.

Dette er ikke den eneste gang Hørby Færgekro er blevet brugt som lokalitet. I år 2000 var den kulisse for afsnit 8 og 9 i første sæson af den populære serie Rejseholdet. Her medvirkede en del af personalet også som statister. Som det kan ses i optagelserne, var kroen i denne periode en del mere farvestrålende med gule mure, rødt tag og grønne døre.

Senest har kroen været lokation for optagelser af Landmand Søger Kærlighed. Dette foregik efter den seneste renovering. Du vil derfor kunne genkende restauranten, som den fremstår i dag.