Kong Frederik og Dronning Mary gæstede Hørby Færgekro ved Holbæk Fjord
Torsdag den 4. juni 2026 fik Hørby Færgekro den store ære at byde velkommen til Deres Majestæter Kong Frederik X og Dronning Mary i forbindelse med kongeparrets sommertogt til Holbæk Kommune.
Besøget var kulminationen på mange dages planlægning og koordinering mellem Holbæk Kommune, kongehusets stab og Hørby Færgekro. Derfor var det med stor stolthed, at vi kunne åbne dørene til en frokost for 80 særligt inviterede gæster.
Ved ankomsten blev kongeparret budt velkommen foran kroen af Jesper, Jane og Janes datter Bianca, der som blomsterpige overrakte blomster til Dronningen. Sammen med kongeparret ankom også borgmester Christina Krzyrosiak Hansen og 1. viceborgmester Emrah Tuncer.
Blandt gæsterne var medlemmer af kommunalbestyrelsen, formænd for kommunens lokalfora samt repræsentanter fra lokale foreninger og erhvervsliv. Frokosten blev dermed også en fejring af de mange mennesker, som hver dag bidrager til udviklingen af Holbæk Kommune og vores lokalsamfund.
Lokale råvarer i fokus
Et stort ønske fra Holbæk Kommune var, at menuen skulle være baseret på lokale råvarer og leverandører. Det var et ønske, vi med glæde tog til os.
Frokosten bestod af et stjerneskud med skrubber fra Isefjorden, ørredrogn fra Musholm, asparges fra Søren Brandt Wiuff på Lammefjorden, brød fra Basseralle og smør fra Oplevelsescenter Nyvang.
Desserten var en rabarber crumble lavet med rabarber fra La Finca, og til kaffen blev der serveret håndlavet chokolade fra RL Chokolade.
Drikkevarerne kom ligeledes fra lokale producenter med hvidvinen “Sol” fra Tusen Vin samt øl fra To Øl.
Da programmet var tæt, blev menuen tilpasset, så de tre serveringer kunne gennemføres inden for en time, før kongeparret fortsatte dagens program hos Oplevelsescenter Nyvang.
En dag vi sent vil glemme
Besøget blev en dag fyldt med glæde, stolthed og fællesskab. For os var det ikke blot et kongeligt besøg, men også en mulighed for at vise områdets stærke fællesskab, de mange dygtige lokale producenter og den gæstfrihed, som Hørby Færgekro er bygget på.
Vi vil gerne rette en stor tak til Holbæk Kommune, alle samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere, som var med til at gøre dagen mulig.
Det var en historisk dag for Hørby Færgekro – og en dag, vi vil huske i mange år fremover.
Se billeder af kongeparrets besøg
Fotokredit – Marianne Stig Photography
Det var et virkelig godt stjerneskud.
Tak for dejlig mad og god service.
Her er menuen som Kongeparret fik serveret
STJERNESKUD
Smørstegt fiskefilet, håndpillede rejer, dampet fisk, røget laks og mayonaise
- Skrubber fanget af Nis, Isefjorden
- Ørredrogn fra Musholm, Gørlev
- Asparges fra Søren Brandt Wiuff, Lammefjorden
- Brød fra Basseralle, Holbæk
- Smør fra Oplevelsescenter Nyvang, Holbæk
RABARBER CRUMBLE
- Rabarber fra La Finca, Tuse Næs
DRIKKEVARER
- Hvidvinen Sol fra Tusen Vin, Tuse Næs
- Øl fra To Øl, Svinninge
SØDT TIL KAFFEN
Håndlavet chokolader fra RL Chokolade, Tuse Næs

Fakta om kongeparrets besøg på Hørby Færgekro
- Dato: 4. juni 2026
- Sted: Hørby Færgekro ved Holbæk Fjord
- Anledning: Kongeparrets sommertogt
- Antal gæster: 80
- Vært: Holbæk Kommune
- Fokus: Lokale råvarer fra Holbæk-området og Lammefjorden
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår besøgte kongeparret Hørby Færgekro?
Kongeparret besøgte Hørby Færgekro den 4. juni 2026 som en del af deres sommertogt i Holbæk Kommune.
Hvad blev der serveret for kongeparret?
Menuen bestod af et stjerneskud, efterfulgt af rabarber crumble og håndlavet chokolade. I dagens anledning var der endnu flere lokale producenter der bidrog til menuen.
Hvilke lokale producenter leverede råvarer?
Blandt leverandørerne var lokale fiskemand Nis, Musholm, Søren Brandt Wiuff, Basseralle, La Finca, RL Chokolade, Tusen Vin og To Øl.
Hvor ligger Hørby Færgekro?
Hørby Færgekro ligger ved Holbæk Fjord i Holbæk Kommune og er kendt for sin udsigt og sit fokus på lokale råvarer.
Hvad er Hørby Færgekro kendt for?
Hørby Færgekro et kendt for filmen Færgekroen med Dirch Passer og Ove Sprogø.
Kroen er nu til dags kendt for den dejlige mad, nærværende servering og fantastiske beliggenhed lige ved Holbæk Fjord.



































