SELSKABER

Lad os sørge for, at du kan nyde din specielle begivenhed i fulde drag.

Drømmer I om et uforglemmeligt bryllup, en større fødselsdagsfest eller et frokostselskab står vi klar til at servicere dig og dine gæster. Vi kan være behjælpelige med alt fra bordpynt til musikere.

Nyd den udsøgte menu og udsigten i vores dejlige rammer, mens du skaber minder for livet.

Vi byder meget gerne indenfor til en rundvisning og står klar til at svare på dine spørgsmål.

Vores selskabsmenuer kan bestilles ved min. 20 personer

Kontakt restaurantchef Catja på catja@hfkro.dk og book et møde.
Så vi er sikre på at have god tid til jer.

Tilbagemelding fra brudepar

Vi sidder tilbage med en kæmpe taknemlighed over, at dagen gik lige som vi havde drømt om (og mere til), og det er I fra Hørby Færgekro en kæmpestor del af. Der var ingenting at sætte en finger på. Og alle vores gæster har rost jer til skyerne!
 
Maden var perfekt og mange af gæsterne roste især hovedretten, og hvor mørt kødet var. Udover var tjenertemaet virkelig gode og opmærksomme både i forhold til timing med mad, opfyldning af drikkevarer og i det hele været flinke og meget imødekommende samt tilstedeværende i løbet af hele dagen og natten.
 
Til sidst men ikke mindst har vi været meget trygge fra start til slut gennem planlægningen, hvor I har fået ønsker og drømme til at gå i opfyldelse på vores store dag.
 
Så for at opsummere har alting fra jeres side været perfekt. Tak for jer!

Nicolai og Sofie

Tilbagemelding fra sølvbryllupsfest

En kæmpe TAK til jeres personale, for at I var med til at give os den skønneste og mest fantastiske sølvbryllupsfest. 

Vi kunne ikke have ønsket os mere.

Tak for den service og hjælpsomhed, som I har udvist. Vi har følt os trygge igennem hele forløbet.

Vi og vores gæster havde en super oplevelse med hele personalet, også køkkenet.

Det er bestemt ikke sidste gang, at vi har været på Hørby Færgekro!

Jane og Ebbe

Huskeliste til fest, bryllup, konfirmation og selskaber

Planlægger du bryllup, konfirmation, fødselsdag, jubilæum eller firmafest hos Hørby Færgekro?

Her finder du en komplet tjekliste med de vigtigste ting, du skal tage stilling til før festen.

1. Book lokalet

  • Kontakt os på info@hfkro.dk og reserver lokalet på den ønskede dato

2. Lav gæstelisten

  • Udarbejd den endelige gæsteliste.
  • Lav aftale med toastmaster.
  • Send invitationer i god tid.
  • Opret eventuelt ønskeliste til gæsterne.

3. Book planlægningsmøde

  • Aftal et selskabsmøde med restaurantchef Catja.
  • Gennemgå ønsker til dagen, menu, bordopstilling og tidsplan.

4. Planlæg ankomst og velkomst

  • Fastlæg ankomsttidspunkt for gæsterne.
  • Vælg velkomstdrink.
  • Beslut om der skal serveres snacks, chips eller andre små anretninger ved ankomsten.
  • Overvej velkomsttale eller præsentation af dagens program.

5. Bordplan og opdækning

  • Udarbejd bordplan.
  • Vælg bordkort og menukort.
  • Beslut blomster, dekorationer og øvrig bordpynt.
  • Planlæg gavebord og eventuel registrering af gaver.
  • Sørg for gæstebog, hvis ønsket.

6. Vælg mad og drikke

  • Sammensæt menu eller buffet.
  • Bestil eventuel børnemenu.
  • Informér om allergier, vegetariske ønsker eller særlige kosthensyn.
  • Vælg natmad.
  • Beslut om der ønskes kaffe, te, avec, chokolade eller kage efter middagen.
  • Vælg drikkevarepakke eller individuelle drikkevarer.
  • Overvej cocktails eller fri bar.

7. Musik, taler og underholdning

  • Book musiker, DJ eller anden underholdning. Se listen med vores underholdningsleverandører.
  • Planlæg musik og dans.
  • Afklar behov for mikrofon, projektor, TV-skærm eller andet AV-udstyr.

8. Forevig dagens minder

  • Book fotograf, aftal med én af gæsterne eller lej en fotoboks.
  • Planlæg eventuelle gruppebilleder og familiefotos.

9. Overnatning til gæsterne

  • Reserver hotelværelser til gæster, der ønsker at overnatte.
  • Fordel eventuelt værelser og send navneliste til kroen.

10. Efter festen

  • Send takkekort til gæsterne.
  • Del billeder og minder fra dagen.

Vigtige deadlines

For at sikre den bedst mulige oplevelse skal Hørby Færgekro senest 7 dage før arrangementet modtage:

  • Endeligt deltagerantal.
  • Bordplan.
  • Information om allergier og særlige kosthensyn.

Ofte stillede spørgsmål om planlægning af selskaber

Hvornår skal man melde det endelige antal gæster?

Det endelige antal gæster skal oplyses senest 7 dage før arrangementet.

Hvornår skal allergier og kosthensyn oplyses?

Allergier, vegetariske ønsker og øvrige kosthensyn skal meddeles skriftligt senest 7 dage før arrangementet.

Kan gæster overnatte?

Ja, Hørby Færgekro tilbyder hotelværelser med morgenmad, og selskabsgæster kan opnå særlige fordele ved booking af flere værelser.

Hjælper Hørby Færgekro med planlægningen?

Ja, inden arrangementet afholdes et selskabsmøde, hvor alle detaljer gennemgås sammen med restaurantchefen.