ANSVARLIGE INITATIVER PÅ HØRBY FÆRGEKRO

På Hørby Færgekro er vi omgivet af vand og skøn natur, som minder os om, hvor værdifuldt det er. Derfor vil vi gerne forbruge med omtanke. Vores motivation er, at vi gerne vil optimere forholdene for vores medarbejdere og forbruge mindre – uden at gå på kompromis med gæsteoplevelsen.

Vi ønsker at tage et større ansvar og arbejder løbende på at forbedre vores måde at drive forretning på. I denne proces udfordrer vi os selv og undersøger, hvordan vi kan handle mere ansvarligt og gøre tingene anderledes. Vi er opmærksom på, at der er flere skridt at tage på vejen.

Hvad gør vi allerede…

VAND

  • serverer filtreret postevand i restauranten.
  • opsat vandbesparende brusehoveder på de fleste værelser.
  • opsat 2 bimålere i køkkenet og opvask, så vi kan monitorere vores forbrug i segmenter.
  • indgået samarbejde med Aquardio med opsætning af en Shower Sensor, der anonymt tidsregistrerer, når bruseren er tændt.

VÆRELSER

  • fjernet engangsartikler på værelserne.
  • valgt lækre plejeprodukter i store beholdere som er B Corp-certificeret
  • skiftet rengøringsmidler til produkter, der anvender mindre vand, kemi og emballage.
  • optimeret vores rengøringsrutiner ved at indføre frivillig opfriskning af værelser for gæster, der bliver flere nætter. Dette reducerer både vand, energi og brug af rengøringsmidler.

RESTAURANT

  • opsat en krydderurtehave, hvor vi henter garnish til vores retter og drinks.
  • anvender lokale leverandører fx vine fra Bognæs Vingård og Tusen Vin, hvor vores medarbejdere også har været på rundvisning og vinsmagning.
  • ændret vores indkøb af kaffe, så vi ikke længere har engangsposer.

LOKALOMRÅDET

  • i sommerhalvåret kan du gratis låne en cykel, som venligst er udlånt af Turlandet Tuse Næs.
  • tilmeldt os Havmiljøvogter, så vores gæster kan hjælpe med at indsamle affald i naturen. Vi kvitterer med en gratis kaffe for en halv fuldt affaldspose.
  • støtte op om lokalsporten ved at sponsorer Tuse Næs Boldklub og Tuse Hallen.
  • for hver solgt Hørby Færgekro plakat doneres 100,- ubeskåret til foreningen Red Isefjord.

KOMMUNIKATION

  • afholdt en udviklingsworkshop, som har inddraget medarbejderne i processen.
  • udarbejdet et plakat af den lokale kunstner Madusen med 5 enkle tiltag, som gæsten selv kan gøre, for et mere ansvarligt ophold.
  • haft relevant personale på kursus i grøn kommunikation.
  • oprettet et bæredygtighedsteam bestående af medarbejdere fra forskellige arbejdsområder.
  • udarbejdet dokumentation for vores indkøb og arbejdsgange i køkkenet og i rengøringen.

Vores fokusområder
Vi har mange gode idéer til at agere ansvarligt på Hørby Færgekro, men vi er også en ung virksomhed i vækst. Ikke alle initiativer kan realiseres med det samme – nogle kræver tid og investeringer. Vi prioriterer løbende, så udviklingen sker ansvarligt og i takt med virkeligheden.

Fokus for 2025
– Vi arbejder særligt med at inddrage medarbejderne og få bæredygtighed til at leve i driften. De nye initiativer skal implementeres, evalueres og justeres løbende.
– Vi har fokus på at udarbejde en bæredygtighedsstrategi.
– Vi har arbejdet målrettet med vores indkøb i rengøringen og har allerede skiftet leverandør til et firma, som er i gang med en B-Corp certificering.

Ambitioner for fremtiden
På lang sigt ønsker vi at opnå en Green Key-certificering. Vi er godt på vej, men har brug for yderligere midler og tid til at nå i mål.
– Vi er begyndt at tage dialogen med vores leverandører. På sigt ønsker vi større gennemsigtighed i klimaaftrykket fra de forskellige madvarer, så vi lettere kan træffe beslutninger ud fra både miljøhensyn og økonomi.
– Mindske ressourceforbrug og driftsomkostninger gennem løbende optimering.
– Udvide samarbejder med lokale aktører og naturformidlere, hvilket kan styrke områdets samlede turismetilbud.

Ikke vores fokusområder
Der er også områder, vi har valgt ikke at prioritere:
– Offentlig transport: Vores beliggenhed er naturskøn, men også med begrænset adgang til offentlig transport.
– Maden: Da vi er en færgekro og værner om vores historie og gæsternes efterspørgsel, er det vigtigt at vi bevarer de traditionelle danske retter på menukortet. Det betyder, at vi serverer kødretter, men også tilbyder vegetariske alternativer.

Har du nogle gode idéer til hvorledes vi kan arbejde med ansvarlighed?
Kontakt vores ESG-ansvarlige medarbejder Jane Ibenholdt på jane@hfkro.dk