AKTIVITETER & INSPIRATION
Hvordan holder du et spændende kursus for alle dine deltagere?
Ønsker I en kursusdag med aktiviteter, der sætter fokus på samarbejde og kommunikation, så tilbyder vi en masser spændende muligheder sammen med lokale aktører.
Prøv en anderledes måde at starte mødet, præsentere mødedeltagerne eller holde pauser.
TUSEN VIN
Vinsmagning hos Tusen Vin
Sofie og Esben realiserede deres drøm om vingården på Tuse Næs i 2020. På markerne lige ned til fjorden dyrkes druer efter økologiske principper. Book en særlig vinsmagning med rundvisning blandt vinstokkene og produktionen på gården. Smag på deres lækre vin, mousserende vin, cider og æblebrændevin.
I booker jeres besøg hos Tusen Vin gennem os på mail jane@hfkro.dk
BOGNÆS VINGAARD
Vinvisit på Bognæs Vingaard
I 2018 tog Laura og Kristian Zander første spadestik til de 5000 vinstokke, som er plantet på Bognæs Vingaard. På de fire små vinmarker findes sorterne Solaris, Souvignier Gris og Pinot Noir, som alle plejes og dyrkes efter økologiske principper med håndkraft og let maskinelt arbejde. Der tilbydes vandring blandt stokkene samt vinsmagning på terrassen i sommerhalvåret.
ESCAPEABLE
Escapeable – Fremtidens teambuilding
Forestil dig Hørby Færgekro forvandlet til et escape room for en dag – mørklagt, stemningsfuld belysning, lydkulisse og specialdesignede spil, som Escapeable har udviklet helt fra bunden med fokus på virksomheder. På blot to timer kan I få denne oplevelse og mærke magien.
Samtidig med at I har det sjovt, er der masser af udvikling og teambuilding knyttet til aktiviteten. Der tages altid en grundig dialog inden, omkring værdien og udbyttet for dagen, da konceptet er, aldrig at efterlade arbejdspladsen samme sted, som da de startede. Blandt resultaterne er erkendelse, styrkede relationer, bedre problemløsning og øget arbejdsglæde.
Dette er den perfekte teambuilding, hvor ALLE kan være med, der er brug for ALLE og ALLE lykkes!
Teambuilding med Escapeable bookes hos via jane@hfkro.dk
WALK & TALK
Walk and talk i naturen
Tuse Næs byder på mange skønne naturperler. Skal I have en kort pause eller walk and talk, så er det oplagt at få frisk luft ved en kort gåtur til Hørby Havn.
Ude på Tuse Næs-halvøen ligger Hønsehals og Bognæs Skov ved Udby Vig over for Orø. De to små perler indeholder mange hyggelige stisystemer og er omkranset af fredede strandenge. Tæt på badebroen i Bognæs Skov er der anlagt bålplads og bordebænkesæt. Skal I have picpickurven eller kaffe og kage med, så vil vi gerne være behjælpelige med dette.
HØRBY BÅDEN
Sejltur på fjorden
Vi er ikke en færgekro for ingenting. Vores lille el-drevet Hørby Båd sejler normalt mellem Hørby og Holbæk Havn. Lad Holbæk Fjord være kulisse for en unik begivenhed og oplev den smukke natur fra vandsiden. Book Hørby Båden og tag en forfriskende sejltur. I bestemmer selv, om I skal være afsted 15 minutter eller flere timer.
Båden er el-drevet med solpaneler på taget. Den kan medtage 12 passager og sejler i sommerhalvåret ved vindstyrke under 8 m/sek.
Ved forespørgsler vedrørende reservation kontakt jane@hfkro.dk
KAJAKTUR
Kajaktur på Holbæk Fjord med Fritidskajakker
Kombiner teambuilding, livsnydelse og motion på en kajaktur på Holbæk Fjord
Nyd at glide gennem vandet langs kysten på Tuse Næs med udsigt til mark og skov, til Holbæks gamle villakvarterer og nye havnefront. Kajakturen kan være en picnic-, eftermiddags- eller aftentur, fx til badebroen ved Bognæs Skoven med kig op gennem Isefjord til Rørvig og over til Orø.
Alle kan deltage på kajakturene. Vi har kajakker i forskellige størrelser og modeller. Vi sørger for sikkerheden. Alle har svømmevest på under turen og guider ledsager jer på turen, både for at tage sig af sikkerhed og for at løse praktiske opgaver.
Kajaktur bookes hos Fritidskajakker via jane@hfkro.dk