Er du klar til at tage fat, når det gælder, og har du en flair for at få glasset til at skinne?
Så har vi jobbet til dig på Hørby Færgekro, der ligger på Tuse Næs lige ud til Holbæk Fjord.
Vi har brug for ekstra hænder i opvasken, og du vil blive en del af et team af engagerede og arbejdsomme kollegaer.
Arbejdstiderne planlægges i samarbejde med mig, hvor du selv har mulighed for at byde ind med antallet af arbejdstimer. Det forventes, at du kan tage vagter om aftenen i hverdage og i weekender, hvor vi altid har mange på besøg.
Hvad vi forventer af dig:
- Du kan tale dansk eller engelsk – eller begge sprog.
- Du arbejder effektivt og kan tage ansvar, når der er fart på.
- Det er vigtigt, at du kan transporterer dig selv, da offentlig transport ikke altid passer med de sene arbejdstider.
Hvad vi tilbyder dig:
- Et arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kollegaer.
- Løn, der matcher dine kvalifikationer.
- Et opvaskerum med nyere maskiner.
- Grundig oplæring, så du bliver dus med maskinerne og vores rutiner.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til mig Catja på catja@hfkro.dk
Besøg os på www.hfkro.dk for at lære mere om Hørby Færgekro.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Restaurantchef
Catja Hørdum Larsen


