GÆLDENDE FRA D. 30. MARTS – 6. APRIL 2026 🐤
Foråret spirer, og påsken byder på hygge, forkælelse og smukke omgivelser ved Holbæk Fjord. Tag en pause fra hverdagen og nyd et stemningsfuldt påskeophold på Hørby Færgekro, hvor gastronomi, afslapning og naturoplevelser går hånd i hånd.
Vi kan tilbyde dig smuk forårsnatur og udsigt over Holbæk Fjord. Nyd vores lyse hotelværelser i flot badehotelstil, hvor du kan vælge at opgradere til værelse med egen terrasse og udsigt over vandet.

Opholdet inkluderer
- 1 valgfri hovedret
- Overnatning i hyggeligt dobbeltværelse
- Lækker morgenbuffet
- Gratis kaffe og te
Pris fra 670,- pr. person ved 2 personer
Den Store Påskefrokost
Vi stiller den helt store påskebuffet op til frokost i restauranten fra skærtorsdag d. 2. april til 2. påskedag d. 6. april. Skal I være med, når alle de klassiske lækre påskeretter kommer på bordet? Så kan du se hele menuen HER
Hvad sker der i Påsken?🐤
Der er mange spændende arrangementer i Holbæk og Vestsjælland hen over påsken. Vi har samlet et lille udpluk af vores yndlings events i påsken. Der er mange flere aktiviteter at vælge imellem på Destination Sjællands hjemmeside
PåskeFestival i Holbæk
Kombinér jeres ophold med et besøg på den årlige PåskeFestival i Holbæk, hvor byen emmer af liv, musik, kunst og familievenlige aktiviteter.
Påskefuldmåne på Observatoriet
Skærtorsdag d. 2. april afholdes fulmåne arrangment på Observatoriet. Påskens tidspunkt bestemmes fortsat af himlen: Påsken falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Glæd jer til en stemningsfuld aften, hvor videnskab og fortælling smelter sammen i måneskin og påskestemning.
Gåtur mellem kyst og skov
Ude på Tuse Næs-halvøen ligger Hønsehals og Bognæs Skov ved Udby Vig over for Orø. De to små perler indeholder mange hyggelige stisystemer og er omkranset af fredede strandenge.
Vinsmagning og rundvisning hos den lokale vinbonde
Kom med vinbonden fra Tusen Vin på 1,5 times rundvisning i vinmarken og vineri på Tuse Næs. Få indblik i økologisk vindyrkning, livet som vinbonde – og smag fire vine med historier og serveringstips undervejs.
Oplev kultur og natur og dagen, slap af i vores hyggelige omgivelser om aftenen og lad os forkæle jer i påskedagene.






