Har du lyst til at starte dagen i rolige omgivelser med udsigt over Holbæk Fjord og samtidig være en vigtig del af gæsternes oplevelse?

Hos Hørby Færgekro søger vi en varm, serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder, der trives med både struktur og menneskelig kontakt.

Hørby Færgekro er en familiedrevet, nyrenoveret kro med fokus på nærvær, kvalitet og den særlige stemning, der giver gæsterne lyst til at komme tilbage. Vores gæster kommer både for at koble af på krohold, fejre livets begivenheder i selskabslokalerne, nyde en lækker middag og holde inspirerende møder.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen med arbejdstid i tidsrummet kl. 05.00 til 16.00, fordelt på både hverdage og weekender. Vi arbejder i et 14 dages rul, hvor du har fri hver anden weekend, så der også er plads til familieliv og fritid.

Dagen starter tidligt, hvor du sørger for, at morgenbuffeten står indbydende og klar til vores gæster. Du er med til at skabe en god og rolig start på deres dag, samtidig med at du klargør restauranten, byder mødegæster velkommen og hjælper hotelgæsterne godt afsted. Senere på dagen bevæger du dig over i receptionsopgaver, hvor du tager imod henvendelser både på telefon og mail, hjælper med bookinger og holder overblik. Der vil også være mindre opgaver inden for markedsføring, hvis du har lyst og flair for det.

Vi leder efter dig, der har en naturlig glæde ved at yde god service – uanset om det er ansigt til ansigt, i telefonen eller på skrift. Du arbejder selvstændigt, men sætter også pris på et godt samarbejde med dine kolleger.

Du taler og skriver både dansk og engelsk, og du er tryg ved at arbejde med IT.

Det er vigtigt, at du selv kan transportere dig til kroen om morgenen, da arbejdsdagen nogle dage starter kl. 05.00, hvor offentlig transport ikke er en mulighed.

Er du klar til at starte dagen før de fleste og gøre en forskel for dem, der gæster os? Så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning til direktør og medejer Jesper Fogtmann på mail jesper@hfkro.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jesper på 30707733.

Vi holder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hørby Færgekro
Strandvejen 1 | 4300 Holbæk